Halvelen af ingredienserne i denne opskrift er kokos, så det kan det vidst ikke blive mere bounty agtigt ;-)
- 1 dåse kokosmælk (hvis du ønske den mest mulig sunde version, så kig efter et lav kulhydratindhold på kokosmælken)
- 275 g kokosmel
- 3 spsk. med top kokosolie
- 12 dadler
- 1-2 spsk. flydende honning
- 3 plader 70% chokolade
Sådan gør du:
- Kokosolie smeltes langsomt i en gryde.
- Kokosmælk, dadler og honning tilsættes.
- Blend denne masse med en stavblender, for at få dadlerne "rørt ud". (Du kan også vælge at blende dadlerne for sig, og så tilsætte dem som puré.)
- Varm blandingen en smule op og rør rundt. Tilsæt kokosmel.
- En firkantet form beklædes med papir, og massen kommes her i.
- Stil formen i køleskabet et par timer.
- Når massen har sat sig, smeltes chokolade over vandbad.
- Skær massen ud i passene størrelser, og vend dem i den smeltede chokolade.
- Sæt de overtrukket stykker bounty på køl og vent ca. 30 min. (Nydes bedst iskold!)
- Velbekomme!