lørdag den 12. september 2015

Pølsehorn med blomkålsdej

Hvis du vil prøve noget nyt, så prøv disse pølsehorn. Der er brugt blomkål til dejen!? De smager overraskende godt. Opskriften bruger et helt blomkålshoved, så man ikke står tilbage med et halvt blomkål. Giver ca. 28 stk. Dejen er klistret, så vask eventuelt dine hænder efter du har lavet et par stykker.
Ca. 28 stk.
Det skal du bruge:
  • 2 pakker Langelænder brunchpølser
  • 1 blomkålshoved
  • 8 æg
  • 4 spsk. græsk yoghurt
  • 4 spsk. (med top) HUSK
  • 3 dl havregryn
  • 1 dl sesamfrø
  • 1/2-1 dl hørfrø
  • 2 håndfulde revet ost (jeg brugte fint revet parmesanost, det var hvad vi lige havde)
  • 4 tsk. sigtet bagepulver
  • 1 tsk. salt
  • Peber - et drys
  • Paprika - et drys


Sådan gør du:
  • Blend havregryn i en foodprocessor. Kom det i en stor skål, og sigt bagepulver her i. Kom HUSK, sesamfrø, hørfrø, salt, peber og paprika her i og bland det.
  • Blend blomkålen i en foodprocessor og kom det ned i den store skål til havregryn, frø osv. Kom æg, yoghurt og ost i skålen. Pisk det hele godt sammen.
  • Lad dejen stå at trække i 10 min. (bare på bordet). Tænd ovnen på 200 grader, og gør to bageplader klar med bagepapir.
  • Kom en klat dej i hånden og flad den en smule ud. Læg en pølse i midten, og læg dejen rundt om. Læg den på bagepladen og fortsæt til du har fyldt en plade. Vask hænder og drys evt. med sesamfrø. Bag dem i 30-35 min. måske lidt mere, men så skru evt. lidt ned for temperaturen, 175 grader. Hold øje med dem. De skal gerne have en mørk farve, men ikke brænde på ;-)
  • Nydes bedst afkølet og med ketchup.
  • Velbekomme!


lørdag den 4. juli 2015

Bountybar

Halvelen af ingredienserne i denne opskrift er kokos, så det kan det vidst ikke blive mere bounty agtigt ;-)

Det skal du bruge:
  • 1 dåse kokosmælk (hvis du ønske den mest mulig sunde version, så kig efter et lav kulhydratindhold på kokosmælken)
  • 275 g kokosmel
  • 3 spsk. med top kokosolie
  • 12 dadler
  • 1-2 spsk. flydende honning
  • 3 plader 70% chokolade



Sådan gør du:
  • Kokosolie smeltes langsomt i en gryde.
  • Kokosmælk, dadler og honning tilsættes.
  • Blend denne masse med en stavblender, for at få dadlerne "rørt ud". (Du kan også vælge at blende dadlerne for sig, og så tilsætte dem som puré.)
  • Varm blandingen en smule op og rør rundt. Tilsæt kokosmel.
  • En firkantet form beklædes med papir, og massen kommes her i.
  • Stil formen i køleskabet et par timer.
  • Når massen har sat sig, smeltes chokolade over vandbad.
  • Skær massen ud i passene størrelser, og vend dem i den smeltede chokolade.
  • Sæt de overtrukket stykker bounty på køl og vent ca. 30 min. (Nydes bedst iskold!)
  • Velbekomme!


onsdag den 24. juni 2015

Chips af grønkål

En lille ny og sund snack lavet på grønkål. Jeg har længe tænkt på at smage grønkålchips,  men har ikke kunne finde et sted, hvor man kunne købe dem. Derfor har jeg nu kastet mig ud i at lave dem selv. De blev en succes! :-)

Det skal du bruge:
  • Grønkålblade 
  • 1 spsk olie
  • Salt og peber

Sådan gør du:
  • Tænd oven på 150 grader alm. ovn.
  • Beklæd et par bageplader med bagepapir.
  • Skyl bladene og tør dem grundigt for vand! Ellers bliver dine chips ikke sprøde.
  • I en skål kommes alle ingredienser, og det hele blandes godt sammen.
  • Kom bladene ud på bagepladerne, og bage dine chips i ca. 10-15. Hold øje med dem.
  • Velbekomme!