mandag den 30. juni 2014

Pita-Sandwich

En lille lækker anretning. Perfekt til at tage med enten på picnic, til frokost eller som en forret.
Det skal du bruge:
  • Pitabrød
  • Laks
  • Salatblade
  • Spirer
  • Peberrodssalat
  • Agurk

Sådan gør du:
  • Rist først brødet på begge sider, og lad det køle af.
  • Smør brødet med perrodssalat.
  • Byg derefter sandwichen op - salat, spirer, laks, agurk, spirer, salat.. 
  • Velbekomme!

torsdag den 26. juni 2014

Øreringe

Til dem som er interesseret, så har jeg lavet nye øreringe.
De nye øreringe er ørestikkers (de hænger ikke) og er lavet af Fimo.

Jeg har også stadig en masse lange øreringe, altså dem der hænger, hvis det har interesse.
Rigtig god dag :-)
Louise!

mandag den 23. juni 2014

Hama Frost/Frozen

Jeg passer en lille pige. Hun er helt vild med filmen Frost. Jeg lavede for noget tid siden Olaf, Elza og Anna fra filmen i hama perler. Det var et kæmpe hit!

Et tip til når man laver perler: Husk at spejlvende dine billeder/motiver hvis der er vigtige detaljer, som skal være på den ene eller anden side. Så får du det rigtige billede på den pæne side, og ikke den side der er strøget.
På billederne under kan du se hvad jeg mener :-)

Anna, Frost

Elza, Frost

Olaf, Frost




onsdag den 18. juni 2014

Fødselsdag!

18. juni 2014
Hurra hurra hurra...
I dag er det præcis 1 år siden jeg udgav det første indlæg, og startede denne blog op.
Indlægget kan genses lige her: Vandmelon saft
Der er sket en hel del fra starten og så til nu mht. layout og opsætning af indlæg.

Et tilbageblik i billeder på året der gik:
Juni






Juli






August






September






Oktober






November






December






Januar






Februar






Marts






April






Maj






Juni








Det har været et fantastisk mad år, og jeg ser frem til endnu et år med bloggen. Håber I stadig vil kigge med.
Hurra!
Louise

tirsdag den 17. juni 2014

Bagte nektariner

Bagte nektariner er oplagt som dessertvalg til disse dejlige sommertimer. Opskriften kommer fra bogen "Sunde Søde Sager" af Ditte Ingemann, som også står bag bloggen The Food Club.
Til 4 personer

Det skal du bruge:
  • 6 modne nektariner
  • 1 spsk. honning
  • 2 tsk. kokosolie
  • 250 g mascarpone (jeg brugte skyr)
  • 2 spsk. honning
  • 1 tsk. ren vaniljepulver (jeg brugte lidt vaniljeessens)
  • 4 spsk. usaltede pistacienødder

Sådan gør du:
  • Halver nektarinerne og fjern stenene.
  • Nektarinerne blandes med honning og kokosolie.
  • Læg dem med skindsiden nedad, på en bradepande med bagepapir, eller i et fad.
  • Bag dem i ca. 20-25 min. på 175 grader.
  • Rør mascarpone sammen med vanilje og honning, og hak pistacienødderne.
  • Anret de afkølede naktariner med creme og pistacienødder.
  • Velbekomme!

mandag den 9. juni 2014

Juice #4

Endnu en opskrift på juice. Denne er med mange af de samme ingredienser, som nogle af dem jeg har lavet før, dog har denne også en citron med. Husk at du kan bruge "resterne" til at bage med. Se mit sidste indlæg: Muffins med rester fra juice

Det skal du bruge:
  • Rødbeder
  • Gulerødder
  • Æbler
  • Appelsiner
  • Citron

Sådan gør du:
  • Skræl de ingredienser, som skal skrælles, og kom så ellers alle ingredienserne i juicemaskinen.
  • Kom juicen i flasker, og stil dem på køl i en times tid.
  • Velbekomme!

onsdag den 4. juni 2014

Muffins med rester fra juice

Jeg har i lang tid tænkt på, om man ikke kunne bruge frugtkødet/resterne til et eller andet, når man har lavet juice. Og jo det kan man! :D
Jeg har fundet en opskrift på muffins, hvor "resterne" fra juicen er brugt. Jeg fandt den her: High on Life
Et lille tip: Jeg kom først gulerødder, æbler og rødbeder i min juicemaskine. Tog resterne over i en anden skål, og fortsatte så med at lave juice med andre frugter og grøntsager.

Det skal du bruge:
  • 200 g mel
  • 250 g juicerester/pulp (f.eks. gulerødder, æble, rødbede)
  • 1 moden banan
  • 80 g rørsukker
  • 1 dl olivenolie
  • 3 æg
  • 3 tsk. bagepulver
  • 1-2 tsk. kanel
  • 1 nip salt


Sådan gør du:
  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Gør en muffinsbakke klar med papirforme.
  • Olie, sukker og æg piskes sammen i en skål.
  • Salt, kanel, bagepulver og mel røres i.
  • Pulp/rester røres sammen med den moste modne banan, og røres derefter i dejen.
  • Kom dejen i de små forme og stil bakke i ovnen i ca. 20-25 min.
  • Velbekomme!

søndag den 1. juni 2014

Pandekager med æble og havregrød

En anderledes portion pandekager. Disse lavet med havregrød og revet æbler. (Fundet på bloggen: Sofies Spisekammer)

Det skal du bruge:
  • 2 dl havregryn
  • 3 dl mælk
  • 3-4 æbler
  • 2-3 dl mel
  • 3 sammenpiskede æg
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • ½ tsk. kardemomme
  • 1½ tsk. natron
  • 1 tsk. sukker
  • 1/4 tsk. salt
  • Smør til stegning


Sådan gør du:
  • Kog først havregrøden med mælken og havregrynene. Lad det køle lidt af efter det er blevet til grød.
  • Riv æblerne groft på rivejernet.
  • Bland alle de tørre ingredienser sammen, og tilsæt så grød, revet æbler og sammenpiskede æg.
  • Steg dem i små klatter på en varm pande med lidt smør.
  • Kan spises med alt muligt på toppen: Æbler, banan, bær, nødder, sirup, honning.
  • Velbekomme!