fredag den 28. februar 2014

Myslibarer med kondenseret mælk

Vi går på weekend med disse lækre snacks i dag. Hjemmelavet myslibarer.


Det skal du bruge:
  • 1 dåse kondenseret mælk
  • 125 g rugflager
  • 125 g 5-kornsblanding
  • 40 g gojibær
  • 60 g hørfrø
  • 60 g mandler
  • 60 g cashewnødder

Sådan gør du:
  • Tænd ovnen på 130 grader.
  • Hæld mælken i en gryde og sæt det på svag varme.
  • Mål de andre ingredienser af og kom dem i en skål. Hak nødderne groft.
  • Hold øje med mælken og rør i den af og til. (Den kan hurtig brænde på)
  • Når mælken er varm/lun hældes den i skålen til de andre ingredienser.
  • Rør godt rundt i blandingen. Alt skal være dækket af mælken.
  • Kom massen i forme eller en lille bradepande med bagepapir. Tryk massen godt ned i formen.
  • Bag dem i ca. 1 time.
  • Når de har bagt skal de køle helt af inden de kommes ud af formene. Hvis du bruge en lillebradepande gælder det samme. Når massen har stuetemperatur kan den skæres til barer i ønskede størrelser.
  • Velbekomme og god weekend!

tirsdag den 25. februar 2014

Æblekage

Denne æblekage er lavet med fuldkornshvedemel. Det giver kagen lidt ekstra i form af struktur. Fuldkornshvedemelet kan selvfølgelig undlades, og alm. hvedemel kan bruges.


Det skal du bruge:
  • 4 æbler (gerne forskellige)
  • 2 æg
  • 150 g sukker
  • 50 g becel
  • 3/4 dl mælk
  • 100 g fuldkornshvedemel
  • 60 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. vanillesukker
  • Lidt kanel og kanelsukker

Sådan gør du:
  • Sæt ovnen på 200 grader.
  • Skræl æblerne og fjern kernehuset. Skær æblerne i små tern og læg dem i en skål med koldt vand.
  • Pisk æg og sukker til en luftig "æggesnaps".
  • Bland smør og mælk i æggesnapsen og pisk blandingen.
  • Mel, bagepulver og vanillepulver blandes i en skål for sig. Derefter vendes det i æggeblandingen.
  • Hæld vandet fra æblerne og lad dem dryppe af.
  • Kom dejen i en springform, som er gjort klar med et stykke bagepapir.
  • Drys toppen af kagen med lidt kanel.
  • Fordel æblerne jævnt ud over dejen.
  • Drys toppen/æblerne med lidt kanelsukker.
  • Bag kagen midt i ovnen i ca. 30 min.
  • Nydes med lidt cremefraise.
  • Velbekomme!

fredag den 21. februar 2014

Charlie(Toms) og Chokoladefabrikken

I går var jeg på noget af en oplevelse. Jeg var nemlig til forbruger aften på Toms chokoladefabrik!
Det var virkelig en fantastik oplevelse, og jeg vil klart anbefale folk at melde sig til, når muligheden er der. Oplevelsen var en gave til min veninde, som ELSKER chokolade, så et besøg på en chokoladefabrik ville da ikke være værst. Der var smagsprøver heeeeeele tiden. Og de blev tit skiftet ud til nye og spændende chokolader. Vi fik et fordrag med historie og information. Der blev vist lidt film. Vi blev testet med prøvesmagning af chokolade på forskellige procenter, og om kakaobønnerne havde ligget i bunker eller bakker. (Det kan man faktisk godt smage forskel på. Utroligt.) Og så var vi selvfølgelig på runde i produktionen. Fascinerende!

Det koster 200 kr. pr. person og man får såååååå meget for de penge! Ud over alt det man smager og spiser i løbet af aftenen, så får man også til sidst en pose fyldt op med forskellige produkter fra Toms. Læst meget mere på Toms.dk.
Rigtig god weekend!






tirsdag den 18. februar 2014

Chokoladekage

En virkelig lækker chokoladekage. Emmmm...
Det skal du bruge:
  • 200 g smør
  • 275 g sukker
  • 2 æg
  • 1/4 tsk. vaniljesukker 
  • 1½ dl mel
  • 3 spsk. kokosmel
  • ½ dl kakao
  • 1 knivspids salt

Sådan gør du:
  • Smelt smør og lad det køle en smule af.
  • Pisk sukker og smør sammen.
  • Tilsæt og pisk et æg i af gangen.
  • Pisk de øvrige ingredienser i.
  • Bag i 30 min. ved 175 grader.
  • Lad den køle helt af inden der kommes pynt på.
  • Velbekomme!

fredag den 14. februar 2014

Perlebygsalat med græskar og porre

Denne opskrift er fundet i bogen "Grøn hverdagsmad fra River Cottage". Den er dejlig anderledes, da man får en sødme fra græskarret, struktur fra perlebyggen og den dejlige smag af hvidløget.
Det skal du bruge:
  • 1 butternutgræskar
  • 2 porre
  • 1 fed hvidlød
  • 200 g perlebyg
  • 50 g valnødder
  • 1 håndfuld grofthakket persille
  • Olie og citronsaft
  • Salt + peber


Sådan gør du:
  • Tænd ovnen på 190 grader.
  • Skræl, halver og fjern kernerne fra græskarret. Skær det i små terninger.
  • Kom terningerne i et ovnfast fad med lidt olie, salt og peber. Bland det sammen.
  • Bag dem i 15 min.
  • Skær porre ud i små ringe og hak hvidløget. Kom det i fadet til græskar terningerne, og tilsæt lidt ekstra olie. Vend det godt rundt.
  • Bag i 20 min.
  • Mens grøntsagerne er i ovnen, koges perlebyg i saltet vand, til den er mør, men stadig nøddeagtig.
  • Hæld vandet fra, når perlebyggen har kogt, og lad det køle helt af.
  • Drys valnødder over grøntsagerne og bag yderligere 8-10 min.
  • Når alt er kølet af, og har stuetemperatur vendes grøntsager og perlebyg sammen i en skål.
  • Tilsæt lidt olie, citronsaft, persille. Måske lidt ekstra salt og peber.
  • Velbekomme!


tirsdag den 11. februar 2014

Bananpandekager

Jeg har fået denne opskrift af en fra Instagram. Hun havde lagt et billede ud af sine ny lavet bananpandekager, og jeg var så heldig at få opskriften. De er såååå nemme at lave, at man tror det er løgn. Udover det, så smager de helt fantastisk. Jeg har allerede lavet disse lækre kager 4-5 gange.
Det skal du bruge:
  • 2 bananer
  • 1 æg
  • 2 spsk. havregryn
  • 2 spsk. mel
  • ½ tsk. kardemomme

Sådan gør du:
  • Pisk det hele sammen i en skål med en el-pisker.
  • Steg de små pandekager på en pande, uden brug af smør eller olie.
  • Spis med yoghurt, syltetøj, frugt, bær, nødder.. eller andet.
  • Velbekomme!

fredag den 7. februar 2014

Pulled chicken

Kender du pulled pork? (Hvis du ikke gør, så ser at få smagt det!)
Kender du så også pulled chicken?

Pulled chicken er præcis som pulled pork - på nær en ting.  Den eneste forskel der er, er kødet.
Pulled chicken, bliver som pulled pork, dejlig trævlet, mørt og lækkert.

Det skal du bruge:

  • Kyllingfileter
  • Lidt olie
  • 2-4 fed hvidløg
  • Masser af blandet krydderier
  • 2- spsk. brun farin

Sådan gør du:
  • Lav en krydderiblanding:
  1. Salt
  2. Peber
  3. Paprika
  4. Karry
  5. Kebab
  6. Gurkemeje
  7. Chiliflager
  8. Rosmarin
  9. Ingefærspulver
  10. Hvidløgspulver
  11. Brun farin
  • Kom olie i et ovenfastfad og drys lidt at krydderiblandingen i.
  • Mas/mos/hak et par hvidløg og læg i bunden.
  • Masser kyllingerne med olie og krydderier.
  • De skal være godt dækket til.
  • Læg de sidste hvidløg øverst.
  • Pak fadet ind i film og stil kyllingerne i køleskabet i mindst et døgn.

  • Efter 1-2 døgn tages fadet ud. 
  • Stil ovnen på ca. 150 grader og stil fadet ind.
  • Nu skal kyllingen bare hygge sig de næste par timer (2-3)
  • Hæld lidt vand ved.
  • Spis kyllingen i burgerboller med coleslaw eller andet.
  • Velbekomme!

tirsdag den 4. februar 2014

Råsyltede rødløg

Disse løg er perfekte i selskab med en rullepølesmad, og der kommer den flotteste pinke farve.
Det skal du bruge:
  • 1 glas med låg
  • 2-4 rødløg
  • Eddike
  • Salt + peber
  • 3-4 spsk. sukker
  • 2-3 laurbærblade

Sådan gør du:
  • Skær rødløgene i cirkler/ringe.
  • Kom dem i glasset sammen med laurbærblade, salt, peber og sukker.
  • Fyld glasset op med eddike.
  • Skru låget på og vend bunden i vejret. Rust glasset.
  • Stil glasset i køleskabet, så løgene kan trække i saften.
  • Smag saften til dagen efter. Måske der skal mere sukker i..?
  • Velbekomme!