Det skal du bruge:
- 3 plader mørk flagchokolade (eller anden slags)
- 1 pose mini skumfiduser fra Haribo (eller andre - man kan blandt andet købe nogen i Søstrene Grene)
- Mandler (alt efter hvor mange man ønsker i. Jeg brugt mindst 3 håndfulde mandler)
- Eventuelt lidt pynt - frysetørret bær eller krymmel
Sådan gør du:
- Tænd ovnen på 200 grader. Gør en bageplade med bagepapir og mandler klar. Når ovnen er varm kommes mandlerne i ovnen, til de er flot gyldne. (omkring 10 min., man kan også dufte, når de skal ud. Men hold godt øje med dem!)
- 2 af pladerne af chokolade brækkes i små stykker og smeltes over vandbad.
- Den sidste plade chokolade hakkes fint og kommes i en skål.
- Når mandlerne er klar, tages de ud og lægges i et rent viskestykke eller i en skål. De skal lige blive lidt kolde inden de hakkes.
- Når mandlerne er blevet køligere hakkes de groft.
- Når chokoladen i vandbadet, er smeltet, hældes den over det fint hakket chokolade, og smelter dette.
- Når alt chokolade i skålen er ensartet, kommes de hakkede mandler og mini skumfiduserne i. Vend det hele godt sammen.
- Et stort firkantet fad beklædes med madpapir eller bagepapir.
- Chokoaldemassen hældes i fadet og bredes ud.
- Pynt evt. med lidt frysetørret bær. (Jeg brugte hindbær).
- Kom film over fadet og stil det koldt. Enten i køleskabet eller udenfor, hvis temperaturen er til det.
- Efter et par timer kan den skæres ud i små stykker.
- Velbekomme!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar