Jeg har altid troet, at det var svært at lave knækbrød, men der tog jeg fejl! ;) Jeg fandt en opskrift, gik ud i køkkenet, kastede ingredienserne sammen og bum. Så var der lige pludselig hjemmebagte knækbrød... :)
Det skal du bruge:
- 1 dl havregryn
- 1 dl rugflager
- 1 dl hørfrø
- 1 dl solsikkekerner
- 1 dl græskarkerner
- 1,5 dl hvedemel
- 1,5 dl fuldkornshvedemel
- 1 tsk. bagepulver
- 2 tsk. salt
- 2 dl vand
- 1,25 dl olie
- Sigt bagepulver ned i melet og bland det godt.
- Rør frø og kerner ned i melet.
- Kom vand og olie ned i blandingen.
- Dejen skal være klistret.
- Læg et stykke bagepapir på en bageplade.
- Kom halvdelen af dejen ud på bagepapiret.
- Læg et nyt stykke papir over.
- Rul dejen ud mellem de to stykker bagepapir med en kagerulle.
- Skær dejen ud i firkanter med en pizzaskærer.
- Bag knækbrødene i ca. 15 min. ved 200 grader.
- Gentag med resten af dejen. Her kan du dog komme kanel i (eller andet), så du får en anden slags knækbrød.
- Velbekomme!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar