torsdag den 30. januar 2014

Fødselsdag til frokost

På lørdag holder min mor og søster fælles fødselsdag. Vi skal i morgen, fredag d. 31/1 lave det meste mad. Vi skal lave 4 tærter, 2 salater, 2 tun mousse, pølsehorn, kødsovs i brød, frikadeller, brød, boller, 2 lagkager, 1 brownie... om der skal laves andet, kan jeg ikke huske lige nu, men der skal hvert fald laves en del.

Men selv om der skal laves en del fredag, så kan vi heldigvis nyde det hele lørdag. Det ser jeg frem til.
I får lige et 'God Weekend' i dag, da jeg ikke poster noget i morgen


Når vi holder fødselsdag er der altid rigeligt med mad, og det siger alle gæsterne også.
Det er næsten som en mini buffet :)

mandag den 27. januar 2014

Produktanbefaleding: Chiafrø

Har I hørt om Chiafrø?
Små frø som er rige på en masse ting!
Her er fem grunde, som måske får dig til at prøve dem? ;)
(Lånt fra Iform.dk)
  1. Kostfibre - fire gange så mange som i hørfrø.
  2. Kalk - seks gange mere end i sødmælk.
  3. Antioxidanter - femten gange flere end i broccoli.
  4. Omega-3-fedtsyrer - to skefulde indeholder mere end en laksefilet.
  5. Masser af proteiner - lige så meget som solsikkefrø.


Mange kan købe dem i de fleste helsekostforretninger og Matas, men man kan faktisk også få dem i de større supermarkeder. Jeg har fundet mine i SuperBrugsen. Man kan bruge dem til en masse ting. Som drys på sin morgen mad, til bagning af brød og til grød.

Jeg spiser mine chiafrø til morgenmad som grød med frugt og lidt syltetøj. Jeg putter 2 spsk. chiafrø i et glas med låg, sammen med 2-4 spsk. havregryn og engang i mellem 1 spsk. hørfrø. Så hælder jeg mælk i glasset, rører rundt med en ske. Kommer låget på og stiller glasset i køleskabet til næste dag. Over natten har frø og gryn suget væske til sig, og man har nu en grød i glasset. Jeg tager 2-4 spsk. grød i en skål, tilføje lidt frugt, bær, nødder, syltetøj eller hvad jeg lige har lyst til. Velbekomme!




fredag den 24. januar 2014

Lakseroulade med dildcreme

Som jeg har skrev tidligere, så ville jeg give jer opskriften på forretten og desserten fra nytårsaften. Desserten har I fået, så nu kommer forretten. Forretten "sidste" år var lakseroulade. Noget vi ikke havde prøvet før, men som vi helst sikkert skal prøve igen. Jeg fandt opskriften på magasinet Mad!'s hjemmeside. Jeg linker til opskriften da der er en god billedeguide til, hvordan man skal rulle den osv.

Det skal du bruge:

  • ca. 400 g røget laks i skiver
  • Madpapir el. bagepapir
  • 2½ dl cremefraiche 38 5
  • Skal og sagt af 1 citron
  • 1/4 tsk. salt samt peber
  • ½-1 bundt dild
  • Tilbehør: flute, salat, lakserogn/kaviar, citron, agurk, spirer

Sådan gør du:
  • Dildcreme: Bland cremefraiche, citronskal, citronsaft, salt og peber sammen i en skål.
  • Pisk blandingen til skum med en elpisker. Det skal ligne flødeskum.
  • Vend hakket dild i og stil det i køleskabet.
  • Læg et stykke bagepapir på bordet. Læg et lag af laksskiverne ved siden af hinanden i en firkant.
  • Billedeguide til rulning
  • Smør et lag dildcreme på laksen. (gem noget creme hvis du laver flere ruller.)
  • Rul laksefirkanten sammen som en roulade fra den lange side – brug en bordkniv til at bøje den yderste kant af laksen ind over dildcremen i starten. Fortsæt med at rulle rouladen sammen ved at hive i papiret foroven. Fold papiret om lakserouladen, og rul den evt. yderligere ind i et stykke alufolie, så den holder bedre på formen.
  • Lav endnu en lakseroulade på samme måde af den resterende laks og dildcreme.
  • Læg lakserouladerne i fryseren i mindst 2 timer, til de er faste nok til at skære.
  • Velbekomme!




onsdag den 22. januar 2014

Æggepandekager og tilbehør

Pandekager uden mel.
Det skal du bruge:
  • 6 æg
  • 1 dl mælk
  • Salt, peber og chiliflager
Tilbehør:
  • Peberfrugt
  • Agurk
  • Tomat
Ærte-spinatcreme:
  • 1 pose frosne ærter
  • 1 pose frosen spinat
  • Skyr
  • Skal og saft af en citron
  • Salt og peber
  • Lidt olivenolie

Sådan gør du:
  • Pisk/blend (med en stavblender) æg, mælk og krydderier sammen i en skål.
  • Steg pandekagerne på en lille pande med lidt becel præcis som du laver alm. pandekager.
  • Tø spinat og ærter op.
  • Bland de øvrige ingredienser sammen med spinat og ærter. Blend det hele med en stavblender. Smag det til.
  • Velbekomme!


mandag den 20. januar 2014

Tunsalat

En nem, lækker og sund frokost ret. Tunsalat uden mayonnaise men stadig fyldt med masser af smag.
Det skal du bruge:
  • 2 dåser tun
  • Lidt tunsaft
  • 1 dåse majs
  • ½ agurk
  • ½ rødløg
  • 1 peberfrugt
  • Et mælkeprodukt som yoghurt/skyr/cremefraise 
  • Salt, peber, chiliflager, paprika
  • Citronsaft

Sådan gør du:
  • Kom 2-3 spsk mælkeprodukt i en skål.
  • Tilsæt lidt af saften fra dåsen med tun. Smag til med salt, peber, paprika og citronsaft.
  • Fjern resten af saften fra dåserne med tun, og saften fra dåsen med majs.
  • Rør majs og tun rundt i dressingen.
  • Fjern kernerne fra agurken, og skær den ud i meget små tern.
  • Hak løg og peberfrugt ud i tern som med agurken.
  • Bland det hele godt sammen.
  • Spis salaten på en skive rugbrød.
  • Velbekomme!

fredag den 17. januar 2014

Hvid chokolademousse med mynte

Vi er godt i gang med det nye år, og jeg vil give jer opskriften på forretten og dessert, som vi fik nytårsaften.
I får først desserten, men kun den ene af dem. Vi var lidt vilde i år, og lavede hele to desserter. En mørk og en hvid chokolademousse.
Den hvide har et dejligt straf af pebermynte. Opskriften kommer fra Nigella, men med et lille twist.

Det skal du bruge:
  • 1 æggehvide
  • 250 g hvid chokolade
  • 2½ dl piskefløde
  • ½ tsk pebermynteessens
  • Friske mynteblade
  • 1 pakke ladyfingers
  • Lidt grand manier
Sådan gør du:
  • Knus et par ladyfingers, og kom dem i portionsglas. Hæld lidt grand manier over og lad det trække mens moussen laves.
  • Smelt chokoladen over vandbad og lad den afkøle et par minutter.
  • Pisk fløde, æggehvide og pebermynteessens sammen.
  • Kom en skefuld af denne creme i den lune chokolade, og rør godt rundt. (Smag til om der skal mere pebermynte i)
  • Vend nu forsigtigt chokoladen sammen med cremen.
  • Fordel moussen i glassene
  • Pynt med et mynteblad og måske lidt grønt krymmel.
  • Stil dem på køl et par timer.
  • Velbekomme!




onsdag den 15. januar 2014

Friske forårsruller

Januar er jo måneden, hvor rigtig mange ændre deres spisevaner og dyrker mere motion = Nytårskur. Her hjemme tager vi det stille og roligt, men spiser mere mad/retter, som indeholder mange og forskellige grøntsager. Forleden lavede jeg friske forårsruller. Det var et hit.

Det skal du bruge:
  • 1 pakke rispapir
  • Grøntsager du kan lide. F.eks:
  1. Agurk
  2. Peberfrugt
  3. Salat
  4. Løg / forårsløg
  5. Avocado
  6. Spirer
  7. Sukkerærter
  8. Gulerod
  9. Kål
  • Sød chilisovs / soja / peanutdressing
  • List fisk måske. Jeg lavede et par ruller med dåsetun. Det smagte dejligt. Prøv eventuelt med krabberuller.

Sådan gør du:
  • Snit/hak dine grøntsager i tynde strimler.
  • Gør som der står på pakken med rispapir. (Men lav en af gangen)
  • Kom dit fuld i midten, og fold den ene ende op, og siderne ind. Rul den op til den anden ende.
  • Det er ret svært, og der vil sikkert komme huller og revner i, men de kan stadig spises ;-)
  • Spis rullerne med sød chilisovs eller andet.
  • Velbekomme!

mandag den 13. januar 2014

Biscotti

I december bagte jeg, udover en masse julesmåkager, også de kendte italienske kager biscotti!
Det var første gang jeg prøvede at bage dem, og jeg blev ret glad for resultatet. Jeg vil med garanti bage dem igen.



Det skal du bruge:
  • 4 æg
  • 4 dl rørsukker
  • 9 dl mel
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 tsk salt
  • 150 g grofthakkede mandler
  • 200 g grofthakket mørk chokolade
  • 1-2 poser grofthakkede pistacienødder
Sådan gør du:
  • Pisk æg og sukker sammen. Massen skal blive tyk og skummende.
  • Hak mandler, nødder og chokolade.
  • Tænd ovnen på 180 grader, og gør en bageplade eller to klar med bagepapir.
  • Bland mel, bagepulver, salt, mandler, nødder og chokolade sammen, og vende det i dejen.
  • - Hvis dejen synes for våd, så tilsæt lidt mere mel - men den må ikke blive hård i konsistensen.
  • Form dejen, med mel på hænderne, til pølser af bagepladens længde og med en tykkelse på ca. 3 cm.
  • Tryk dem en anelse flade, og bag dem i 20 minutter.
  • Efter 20 minutter tages de ud, og temperaturen skrues ned til 100 grader.
  • Skær stængerne ud på skrå, og vende dem, så den side kniven har rørt vendes opad.
  • Bag dem yderligere i 20-30 minutter, når ovnen har er kommet ned på 100 grader. (Lad lågen være på klem eller helt åben, så går det lidt hurtigere med at få temperaturen ned.)
  • Velbekomme!

fredag den 10. januar 2014

Banan/havre/kakao drik

Banan/havre/kakao drik. Morgenshake. Smoothie..? Jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg skal kalde denne opskrift. Men det er en opskrift på noget du kan drikke. Eventuelt om morgnen eller til dessert. Du skal bare have en blender eller stavblender(som jeg burger til dette) i huset, for så er det virkelig nemt at lave denne drik.
Det skal du bruge:
  • 1-2 bananer 
  • 2-3 spsk. havregryn
  • 1 tsk. kakaopulver (uden sukker)
  • Lidt kanel (kan undlades)
  • Mælk
Sådan gør du:
  • Skræl bananen og del den i mindre stykker. Kom den op i dit stavblenderglas eller i din blender.
  • Tilsæt de andre ingredienser.
  • Mængden af mælken er op til dig. Jeg plejer at komme mælk i, så det lige dækker de andre ingredienser.
  • Blend løs min ven!
  • Nydes som den er eller efter en kort tur i køleskabet.
  • Velbekomme!

tirsdag den 7. januar 2014

Produktanbefaling: kokosolie

For to år siden hev min veninde og jeg, en uge ud af vores dejlig, lange sommerferie. Min veninde havde læst bogen: Kernesund familie. Hun synes det lød som et godt, nyt projekt for os at gå i krig med. Jeg var med på idéen!
Den uge blev til: "Helse/sundhedsugen." Begge familier blev kastet ud i det, og det var nu de to yngste familiemedlemmer, der bestemte madplanen i en hel uge. I løbet af den uge lærte vi en masse nye ting. Vi fik også kendskab til nye madprodukter. Det var noget af en oplevelse!
Blandt de nye madprodukterne var: valleproteinpulver, kokosolie, koldpressethørfrøsoli og KANEL! Ikke at kanel var nyt for os, men det skulle næsten i alle retter. Kan I forstille jer 3 x 5 måltider med smag af kanel!? Vi tog en laaang pause væk fra kanel, da ugen var slut.
Men kokosolie var et produkt, som blev i husstanden. I lang tid troede jeg, at man kun kunne få kokosolie med smag, men jeg blev klogere!

På Helsebixen.dk kan man få kokosolie med og uden smag! Det gør det lidt nemmere at stege mere mad, hvis man ikke ønsker en svag smag af kokos i sit mad.
Den jeg har, uden smag, kan findes lige her: Kokosolie uden smag


Du sidder måske med tanken: Hvorfor kokosolie?
Blogger og forfatter, Jane Faerber har i et indlæg skrevet om, hvorfor lige kokosolie er godt. Disse 7 grunde har jeg lånt, og giver dem nu til dig!
Velbekomme!
7 GODE GRUNDE TIL AT BRUGE KOKOSOLIE

 1. Kokosolie giver god energi
Kroppen kan anvende kokosolien som energi langt hurtigere end andre fedttyper. Det skyldes kokosoliens store indhold af mellemkædede fedtsyrer, som hurtigt og nemt optages i kroppen. Det betyder også, at kokosolie bruges som energi frem for at blive lagret som fedt.

2. Kokosolie virker svampe- og bakteriedræbende
Kokosolie indeholder den meget eftertragtede laurinsyre,  som er kendt for sin unikke antivirale, svampe- og bakteriedræbende virkning. Virkningen forstærkes efter sigende, hvis du kombinerer med A-vitamin fra forskelevertran (fx Cod Liver Oil). Det mener forfatterne til den meget spændende og kokoshyldende bog Eat Fat, Lose Fat.

3. Kokosolie styrker fordøjelsen og immunforsvaret
Det er igen de mellemkædede fedtsyrer, der støtter fordøjelsen og en god fordøjelse er altafgørende for et godt immunforsvar. Kokosolie har ved flere lejligheder vist sig gavnligt for dem, som lider af sygdomme som irritabel tyktarm og Crohn’s.

4. Kokosolie giver spændstig hud med færre rynker
Mættet fedt i kosten er essentielt for at bevare en spændstig hud. For mange flerumættede fedtsyrer (planteolier) kan derimod gøre cellerne slappe og føre til rynker. En personlig note her er, at jeg stadig har til gode at se dette i praksis. Forstå mig ret, jeg er fint tilfreds med min hud, men det er ikke ligefrem sådan, at folk uopfordret udbryder, om det virkelig kan passe, at jeg er 36. På den anden side kan man jo ikke vide, hvordan man ville have set ud, hvis man havde valgt anderledes.

5. Kokosolie øger stofskiftet
Hvis du lider af en underaktiv skjoldbruskkirtel (ansvarlig for bl.a. stofskiftet), er kokosolie din nye ven. Kokosolie alene kan nemlig forbedre skjoldbruskkirtlens funktion. Kombinerer du derudover kokosolien med Cod Liver Oil som er rigt på A-vitamin, giver du skjoldbruskkkirtlen de fedtsyrer, den skal bruge for at fungere optimalt.

6. Kokosolie er god for dig med galdeblæreproblemerKroppen skal ikke bruge galde for at optage kokosolien, ligesom den skal med fx mættet animalsk fedt. Kokosolie er derfor ideel for dig, der allerede har galdeblæreproblemer, men som gerne vil prøve kræfter med LCHF, men som har svært ved at spise mættet fedt. Du kan have gavn af at starte med kokosolie og lave en lidt langsommere optrapning med det animalske fedt.

7. Kokosolie er ketosefremmendeI disse dage hvor ketose er så populært, er det da værd at have med, at kokosolie er ekstremt ketosefremmende. Det er ikke noget jeg finder på. Det kan man både læse om i denne spændende bog, og jeg har såmænd også testet det på egen krop. Jeg har været en tur ude af optimal ketose og var på vej ind igen med morgenværdier omkring 1.0. Efter at have snacket på syndige kokossnacks, tog jeg en måling om eftermiddagen, og den var steget til 2,3. Jeg har ikke tidligere set mine værdier stige så heftigt over så kort tid. Næste morgen var jeg tilbage til 1.2.

fredag den 3. januar 2014

Muffins med æg og grøntsager

Vi starter det nye æg med en sund opskrift!
Lækre muffins af æg og grøntsager

Det skal du bruge:
  • Frosne grøntsager
  • (Friske grøntsager)
  • æg
  • Salt, peber, chiliflager
Sådan gør du:
  • Bland æg og grøntsager.
  • Krydder med krydderier.
  • Kom dejen i en muffinsform.
  • Bag ved 180 grader i ca. 30 min.
  • Perfekte til at tage med til frokost.
  • Velbekomme og velkommen i det nye år!