Det var første gang jeg prøvede at bage dem, og jeg blev ret glad for resultatet. Jeg vil med garanti bage dem igen.
Det skal du bruge:
- 4 æg
- 4 dl rørsukker
- 9 dl mel
- 2 tsk bagepulver
- 2 tsk salt
- 150 g grofthakkede mandler
- 200 g grofthakket mørk chokolade
- 1-2 poser grofthakkede pistacienødder
Sådan gør du:
- Pisk æg og sukker sammen. Massen skal blive tyk og skummende.
- Hak mandler, nødder og chokolade.
- Tænd ovnen på 180 grader, og gør en bageplade eller to klar med bagepapir.
- Bland mel, bagepulver, salt, mandler, nødder og chokolade sammen, og vende det i dejen.
- - Hvis dejen synes for våd, så tilsæt lidt mere mel - men den må ikke blive hård i konsistensen.
- Form dejen, med mel på hænderne, til pølser af bagepladens længde og med en tykkelse på ca. 3 cm.
- Tryk dem en anelse flade, og bag dem i 20 minutter.
- Efter 20 minutter tages de ud, og temperaturen skrues ned til 100 grader.
- Skær stængerne ud på skrå, og vende dem, så den side kniven har rørt vendes opad.
- Bag dem yderligere i 20-30 minutter, når ovnen har er kommet ned på 100 grader. (Lad lågen være på klem eller helt åben, så går det lidt hurtigere med at få temperaturen ned.)
- Velbekomme!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar