onsdag den 31. juli 2013

Grød med blåbær

Jeg er begyndt at spise havregrød til morgenmad. Jeg har fundet en grødblanding fra Urtekram, som er med blåbær. Desværre er posen kun fyldt halvt op, men bagpå står der, hvad der er i. Så man kan lave sin egen blanding, hvilket måske også er lidt billigere i længden ;)
Det skal du bruge:

  • Havregryn
  • Hirseflager
  • Byggryn
  • Tørrede blåbær (Tilsæt eventuelt friske blåbær, når du skal spise grøden.)
  • Rørsukker

Sådan gør du:
  • Bland ingredienserne sammen i de mængder du ønsker. Hvis det kommer i en lufttætbøtte, burde det kunne holde sig i lang tid.
  • Når du skal lave din grød, tager du 1 dl af din blanding og kommer det op i en skål.
  • Varm omkring 2½ dl vand eller mælk, og hæld det over blandingen. (Jeg vil anbefale at bruge mælk. Det får en vandet eftersmag med vand. Synes jeg ;))
  • Rør rundt og lad det stå i 5 min.
  • Tilsæt eventuelt nødder, friske bær og frugter.
  • Velbekomme.

mandag den 29. juli 2013

Iste

Jeg håber I kan holde varmen. Hold nu op, hvor har det været varmt! Her kommer en opskrift, som kan hjælpe lidt. Iste.
Hjemmelavet iste, er som iskaffe, også skønt i sommervarmen. Jeg synes, at det iste man kan købe, det kan godt være ret sødt. Så ved at lave det selv, kan man justere, hvor sødt det skal være. Man kan på denne måde lave en iste, med smag som man måske ikke kan købe. ;)

Det skal du bruge:
  • En el kæde med kogende vand.
  • En termokande.
  • Et brev af din yndlings te.
  • Sukker/Sød
  • En flaske/kande.
Sådan skal du gøre:
  • Brug en kande te, som på normal hvis.
  • Lad teen trække lidt længere end ellers.
  • Fyld lidt sukker (2-3 spsk.) i en kande/flaske, og hæld den varme te over.
  • Sæt et låg eller rør rundt med en ske, så sukkeredet kan blive opløst.
  • Lad teen køle af ved at sætte det i køleskabet.
  • Nydes dejlig afkølet.
  • Velbekomme.


Du kan også hælde kogende vand over et par mynte blade. Bland med citronsaft og lidt sukker/sød. Du får en dejlig frisk iste, som også giver en frisk ånde.


Søndagsfortælling: Jeg kom spontant med til Grøn Koncert via min Loppebuddy. Sammen med hende, hendes søster og en veninde, fik vi noget af en varm søndagstur i det grønne. Det var godt nok varmt! men meget hyggeligt :)


mandag den 22. juli 2013

Vafler med citron, birkes og ricotta

Jeg bagte vafler til min mor i lørdags. Hun blev rigtig glad, og var om fredagen gået på ferie. Så ferien blev skudt i gang på en god måde. Vaflerene er med citron, ricotta og birkes.


Det skal du bruge:

  • 2 spsk birkes

Skål 1:
  • 3 spsk flormelis
  • Revet citronskal fra 2 citroner
Skål 2:

  • 150 g sigtet mel
  • 2 tsk bagepulver
  • ½ tsk natron
  • ½ tsk salt
Skål 3:
  • 2 æg
  • 1 tsk vaniljeessens
  • Saften fra 1 citron
  • 1 bæger ricotta ost
  • 1 skvis becel
  • 1 dl kærnemælk (mælk eller vand er også fint)
  • 1-2 spsk vand (tilsæt mere, hvis dejen er for samlet. Den skal dog heller ikke være meget flydende!)

Sådan gør du:
  • Start med at bland flormelis og citronskal i en lille skål. Bland det godt sammen. Stil skål 1 til side.
  • I skål 2 sigtes alle ingredienserne og blandes godt sammen.
  • Flormelis og citronskal fra skål 1 kommes i skål 2. Bland godt.
  • I skål 3 kommes alle ingredienserne i, og det hele piskes godt sammen. Juster dejen med vand. Den skal ikke være flydende som pandekagedej, men heller ikke fast som "brøddej".
  • De våde ingredienser, skål 3, blandes i skål 2, de tørre ingredienser. Bland det godt sammen.
  • Tilsæt birkes og rør rundt.
  • Bag vaflerene og spis dem med honning/sirup, frisk frugt, syltetøj eller hvad man nu vil.
  • Velbekomme. 



lørdag den 20. juli 2013

Rugbrød med laks, philadelphia og dilddressing

En super nem opskrift på en lækker frokost, og du skal kun bruge 4 ingredienser!
Det skal du bruge:
  • Rugbrød
  • Philadelphia ost
  • Laks
  • Dilddressing

Sådan gør du:
  • Smør en, to, tre skriver rugbrød med Philadelphia ost (alt efter hvor mange mader du kan spise)
  • Læg skiver af lask oven på.
  • Slut af med lidt dilddressing på toppen.
  • Velbekomme.

onsdag den 17. juli 2013

Melon saft

"Kunne du ikke lave noget melon saft?"
"Jo det kunne jeg vel godt...?"
Denne gang var det ikke saft fra vandmelon, men fra tre af de andre slags meloner. som der findes. Du kan også bare nøjes med en slags melon, men vi havde tre forskellige, så brugte dem. Deres navne kan jeg ikke lige huske, men de kan ses på billederne. :)

Det skal du bruge:
  • 3 meloner (forskellige eller ens)
  • Evt. sød/sukker
  • Evt. citronsaft
Sådan gør du:
  • Skær melonen midt over.
  • Fjern kerner.
  • Skrap med en ske, så meget melonkød ud som muligt.
  • Kom frugtkødet i en blender.
  • Blend.
  • Smag til. Tilsæt evt. citronsaft og sød/sukker.
  • Hæld det i en si med en skål under! ;)
  • Hæld saften på flaske, kande, glas...
  • Velbekomme.

mandag den 15. juli 2013

Karamel/Dulce de leche

Min mor har været så sød at købe kondenseret mælk til mig!
Det betyder en ting = massere af karamel til kage, tærter og ikke mindst iskaffe!
Jeg har i et andet indlæg skrevet, hvordan man gør, men her kommer endnu en guide. Denne gang med billeder ;)

Sådan gør du:

  • Sæt en gryde med vand i kog.
  • Når vandet koger lægges dåsen/dåserne med kondenseret mælk ned i.
  • Der skrues ned for varmen og kommes låg over.
  • Lad dåsen/dåserne simre i gryden i 3-4 timer.
  • Hæld vandet fra.
  • Hold med en grydelap eller et viskestykke om dåsen, når den skal åbnes. Den er meget varm!
  • Hæld karamellen over i et rent glas.
  • Tilsæt eventuelt romessens.
  • Kan holde sig i køleskabet i ret lang tid.

torsdag den 11. juli 2013

Juice

Jeg har læst ret meget om hjemmelavet juice. Hvordan man kan blande frugter og grøntsager, og så drikke det, i stedet for at spise dem. Det lyder ret smart i min øre, og vi har faktisk en maskine, som kan lave juice. Den er kæmpe stor og fylder ret meget, men frem er den kommet og nu skal den bruges!
Jeg er startet med lidt "simple" frugter og grøntsager. Kål og broccoli må vente lidt.

Det skal du bruge:
  • 2 æbler
  • 2 nektariner
  • 6 gulerødder
  • 1 maskine som kan lave juice


Sådan gør du:
  • Skræl og skær enderne af gulerødderne.
  • Fjern kernehuset fra æblerne.
  • Fjerne stenen i nektarinerne.
  • Skær evt. i frugt og grønt i mindre dele.
  • Kom i en juice maskine.
  • Velbekomme.


In English: made my own juice. 6 carrots, 2 apples and 2 nectarines. I used a juice machine. The juice is so good! ;)

onsdag den 10. juli 2013

Salat med makrel, nye kartofler og bønner

Dette er en dejlig sommer ret. Det var denne uges fiskeret, fra Årstidernes slankekasse for 2 personer. Vi tilføjede lidt dressing til retten.
Det skal du bruge:
  • 1 Røget makrel
  • 1 pose dild
  • 1 salathoved
  • ½ pose nye kartofler
  • 1 pakke friske bønner
  • 2 fed hvidløg
  • yoghurt eller creme fraise 
  • salt + peber

Sådan gør du:
  • Vask kartoflerne og sæt dem over at koge i saltet vand.
  • Nib bønnerne og skær dem over på midten. Skær hvidløget i skiver. Put bønner og hvidløg i en si og sæt dem til at dampe over gryden, hvor kartoflerne koger. Bønnerne skal ikke blive helt bløde, de skal have lidt bid i sig.
  • Hak salat og dild og kom det i en skål.

  • Fjern hovedet og benene fra makrellen, og skær det i små stykker. Kom det i skålen med salat og dild.
  • Bland lidt salt og peber i yoghurt eller creme fraise.

  • Anret maden og spis. Velbekomme.

mandag den 8. juli 2013

Iskaffe

Noget min mor og jeg er blevet rigtig glade for er iskaffe. Jeg har hørt og læst rigtig meget om det, fra andre bogge og bloggere. Tænkte at det nu var på tide, at jeg selv prøvede det. Jeg drikker ikke selv kaffe, men kan godt lide smagen i f.eks. kager, slik og andre sager. Her er iskaffe opskriften, som passer godt til det sommervejr, som er kommet! :)


Det skal du bruge:
  • 2-2½ tsk. pulverkaffe og ½-0.75 L kogende vand (du kan bare lave en hel kandekaffe, som du, hvis du er kaffedrikker,  normalt plejer)
  • 3-4 spsk. karamel/dulce de leche
  • mælk
  • isterninger


Sådan gør du:
  • Lav en kandekaffe, eller gør som jeg, hvor jeg i en skål, kom pulverkaffe og kogende vand i. Rør rundt. Hvis du laver en kandekaffe, så hæld kaffen over i en skål, til når det skal blandes med de andre ingredienser.
  • Tilsæt et par spsk. karamel/dulce de leche. Smag til så det får den sødme du ønsker. Det er vigtig at karamellem kommes i mens kaffen er varm, så det kan blive opløst.
  • Lad kaffen køle en smule af. Kom mælk i skålen med kaffe. Smag til. Jeg tror jeg brugte mellem 0,25-0,50 L mælk.
  • Hæld kaffemassen på en flaske eller kande og stil den i køleskabet, så den kan blive kold. Hvis du ikke kan vente med at smage, så fyld et glas op med is og hæld kaffen over.
  • Iskaffen skal selvfølgelig nydes kold! :)
  • Velbekomme.



lørdag den 6. juli 2013

Koldthævede solsikkeboller

Lækre koldthævede boller med solsikkerkerner og hørfrø. Perfekt til morgenbordet og den gode start på dagen.
Opskriften er fra Christine, hos har den skønne blog Plat du jour. Bloggen er klart et besøg værd. Jeg har lavet lidt ændringer i forhold til hendes version, men bollerne blev stadig super dejlige.
Jeg lavede dobbelt portion.

Det skal du bruge:
  • 30 g gær
  • 12 dl vand
  • 2 dl yoghurt
  • 2 dl solsikkekerner
  • 1 dl hørfrø
  • 2 spsk. honning
  • 1 spsk. olie
  • 10 g salt

Christine brugte 800 g stenformalet ølandshvede, men da jeg ikke havde det, blandede jeg lidt forskelligt mel.
Mel:
  • 120 g rugmel
  • 200 g fuldkornshvedemel
  • 1100 g hvedemel

Sådan gør du:
  • Hæld vandet i en stor skål op opløs gæren.
  • Tilsæt honning, salt, yoghurt og olie.
  • Kom frø og kerner i.
  • Melet tilsættes. Dejen skal være en smule våd, men der skal være nok mel til, at bollerne kan hæve op, når de bages.
  • Put film om skålen og sæt den i køleskabet natten over.
  • Når dejen har hævet, tændes ovnen på 225 grader og lad bagepladerne blive varme sammen med ovnen.
  • Rul og form bollerne til den ønskede størrelse, og læg dem på bagepapir.
  • Lad dem efterhæve i 20 min.
  • Bagepapirene med boller hives over på bagepladerne, når ovnen er klar. (få eventuelt en til at hjælpe)
  • Bollerne bages i 15-20 min. Hold øje med dem!
  • Velbekomme.


fredag den 5. juli 2013

Fiskefrikadeller

Her forleden aften fik vi fiskefrikadeller til aftensmad. Min mor og jeg har tilmeldt os en kasse fra Årstiderne, som kommer hver mandag, med aftensmad til 5 dage. Den ene dag stod den på fiskefrikadeller. De skulle laves ud af en lille bitte torskefilet, 1 æg og salt. Min mor og jeg kunne ikke se det spændende i disse deller, så vi valgte at peppe dem lidt op. Vi tog i brugsen og købte ½ kg fiskefars af laks og torsk. Hakkede lidt persille, og fik så meget fisk som muligt, ud af den lille filet. Blandede det hele sammen, tilføjede lidt salt og peber, og resultatet blev til lækre fiskefrikadeller. Min søster (som normalt hader fiskefrikadeller) var vilde med dem. En succes!

Det skal du bruge:
  • ½ kg fiskefars (eventuelt laks og torsk)
  • 1 bundt persille
  • Salt og peber
  • (1 pakke torskefilet. Kan undlades. Vi brugte den, da vi nu havde fået den til frikadaller ;))
  • Citron og remoulade til siden


onsdag den 3. juli 2013

Dadelslik

En sund snack eller sundt slik, det kan være svært at finde, men jeg har fundet det!
Hjemmelavet sundt slik af bl.a. dadler. Du skal helst have en foodprocessor, men du kan også lave det i hånden. Så skal du bare være klar til at hakke rigtig meget.


Det skal du bruge:
  • ca. ½ pose mandler
  • 1½ kop havregryn
  • 2 pakker dadler (de skal være store og med sten. Det er de bedste!)
  • ca. 3 tsk. kakaopulver (du må smage til om der skal mere eller mindre i.)
  • Romessens (kan undlades, men med romessens bliver det som at spise romkugler. Smag til efter smag.)

Sådan gør du:
  • Put mandlerne i foodprocessoren og kør dem til næsten mel. De må godt have lidt struktur.
  • Tilsæt havregryn og hør en omgang, så de to ingredienser bliver blandet sammen.
  • Kom kakaopulver og til mandel og havregryn.
  • Kom dadlerne i. HUSK at fjerne de sten der sidder i. Tilsæt også her romessensen.
  • Kør det hele rundt. Massen er færdig, når den er "klumpet" og alt er blandet godt sammen.
  • Rul, tril eller form som du vil.
  • Velbekomme.



tirsdag den 2. juli 2013

Smoothie med skovbær

En nem og hurtig opskrift på noget dejligt. En opskrift på en smoothie med skovbær. Smoothien får en flot lilla farve.

Det skal du bruge:

  • En pose frosne jordbær
  • En pose frosne skovbær
  • En halv bakke med friske blåbær og brombær
  • En spiseske Raw Acaí pulver (Kan undlades, men kan købes hos klidmosteren)
  • Mandelmælk (kan købes i f.eks. Super Brugsen) og alm. mælk
  • Lidt sødemiddel

  • Inden du går i gang, så stil glassene i køleskabet, så de kan stå og blive kolde. 
  • Put det hele i en blender. 
  • Smag til med mælk og sød, så du får den rette konsistens og smag. 
  • Velbekomme!