Opskriften er fra Christine, hos har den skønne blog Plat du jour. Bloggen er klart et besøg værd. Jeg har lavet lidt ændringer i forhold til hendes version, men bollerne blev stadig super dejlige.
Jeg lavede dobbelt portion.
Det skal du bruge:
- 30 g gær
- 12 dl vand
- 2 dl yoghurt
- 2 dl solsikkekerner
- 1 dl hørfrø
- 2 spsk. honning
- 1 spsk. olie
- 10 g salt
Christine brugte 800 g stenformalet ølandshvede, men da jeg ikke havde det, blandede jeg lidt forskelligt mel.
Mel:
- 120 g rugmel
- 200 g fuldkornshvedemel
- 1100 g hvedemel
Sådan gør du:
- Hæld vandet i en stor skål op opløs gæren.
- Tilsæt honning, salt, yoghurt og olie.
- Kom frø og kerner i.
- Melet tilsættes. Dejen skal være en smule våd, men der skal være nok mel til, at bollerne kan hæve op, når de bages.
- Put film om skålen og sæt den i køleskabet natten over.
- Når dejen har hævet, tændes ovnen på 225 grader og lad bagepladerne blive varme sammen med ovnen.
- Rul og form bollerne til den ønskede størrelse, og læg dem på bagepapir.
- Lad dem efterhæve i 20 min.
- Bagepapirene med boller hives over på bagepladerne, når ovnen er klar. (få eventuelt en til at hjælpe)
- Bollerne bages i 15-20 min. Hold øje med dem!
- Velbekomme.
Hvor ser det gode ud - det er alt for længe siden jeg har bagt (:
SvarSlet- Kit
Tak :-)
Sletjeg må ærligt indrømme, at det med at bage brød, det er ikke lige det jeg gør så tit. Plus jeg synes det er nemmere at bage kager hihi ;-)
mvh Louise