mandag den 22. juli 2013

Vafler med citron, birkes og ricotta

Jeg bagte vafler til min mor i lørdags. Hun blev rigtig glad, og var om fredagen gået på ferie. Så ferien blev skudt i gang på en god måde. Vaflerene er med citron, ricotta og birkes.


Det skal du bruge:

  • 2 spsk birkes

Skål 1:
  • 3 spsk flormelis
  • Revet citronskal fra 2 citroner
Skål 2:

  • 150 g sigtet mel
  • 2 tsk bagepulver
  • ½ tsk natron
  • ½ tsk salt
Skål 3:
  • 2 æg
  • 1 tsk vaniljeessens
  • Saften fra 1 citron
  • 1 bæger ricotta ost
  • 1 skvis becel
  • 1 dl kærnemælk (mælk eller vand er også fint)
  • 1-2 spsk vand (tilsæt mere, hvis dejen er for samlet. Den skal dog heller ikke være meget flydende!)

Sådan gør du:
  • Start med at bland flormelis og citronskal i en lille skål. Bland det godt sammen. Stil skål 1 til side.
  • I skål 2 sigtes alle ingredienserne og blandes godt sammen.
  • Flormelis og citronskal fra skål 1 kommes i skål 2. Bland godt.
  • I skål 3 kommes alle ingredienserne i, og det hele piskes godt sammen. Juster dejen med vand. Den skal ikke være flydende som pandekagedej, men heller ikke fast som "brøddej".
  • De våde ingredienser, skål 3, blandes i skål 2, de tørre ingredienser. Bland det godt sammen.
  • Tilsæt birkes og rør rundt.
  • Bag vaflerene og spis dem med honning/sirup, frisk frugt, syltetøj eller hvad man nu vil.
  • Velbekomme. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar