mandag den 14. april 2014

Et kreativt indslag - Bordkort til påske

Det er snart påske, og mange skal enten til påskefrokost, eller selv holde påskefrokost. I år holder vi påskefrokost, og jeg har været i det kreativehjørne. Jeg har lavet fine og sjove bordkort samt påskepynt på perleplader.
(De skal laves ca. 5-7 dage før frokosten, da karsen så har tid til at gro frem)
Det skal du bruge:
  • Metalformen fra små fyrfadslys
  • Vat
  • Karsefrø
  • Lidt vand
  • Grillspyd
  • Tape
  • En lille kylling
  • Farvet papir, med gæsternes navne (laves på computeren)

Sådan gør du:
Dag 1
  • Formene fyldes med vat og vand.
  • Der drysses lidt frø i hver form.
  • De sættes i en vindueskam, og man venter....
Dag 5-7
  • Grillspydene klippes til, navnene klippes til, og de to elementer sættes sammen med tape.
  • Det lille skilt sættes på siden af formen med karse, og en kylling sættes fast med tape.
  • Et styks hjemmelavet bordkort til det fine påskebord!


Lidt påskeæg lavet i perler. Der sættes en snor i, og de hænges på grene.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar