onsdag den 17. december 2014

Louises Rocky road

3 ingredienser er alt, hvad du skal bruge til at lave de lækreste chokoladesnacks!

Det skal du bruge:
  • 3 plader mørk flagchokolade (eller anden slags)
  • 1 pose mini skumfiduser fra Haribo (eller andre - man kan blandt andet købe nogen i Søstrene Grene) 
  • Mandler (alt efter hvor mange man ønsker i. Jeg brugt mindst 3 håndfulde mandler)
  • Eventuelt lidt pynt - frysetørret bær eller krymmel

Sådan gør du:
  • Tænd ovnen på 200 grader. Gør en bageplade med bagepapir og mandler klar. Når ovnen er varm kommes mandlerne i ovnen, til de er flot gyldne. (omkring 10 min., man kan også dufte, når de skal ud. Men hold godt øje med dem!)
  • 2 af pladerne af chokolade brækkes i små stykker og smeltes over vandbad.
  • Den sidste plade chokolade hakkes fint og kommes i en skål.
  • Når mandlerne er klar, tages de ud og lægges i et rent viskestykke eller i en skål. De skal lige blive lidt kolde inden de hakkes.
  • Når mandlerne er blevet køligere hakkes de groft.
  • Når chokoladen i vandbadet, er smeltet, hældes den over det fint hakket chokolade, og smelter dette.
  • Når alt chokolade i skålen er ensartet, kommes de hakkede mandler og mini skumfiduserne i. Vend det hele godt sammen.
  • Et stort firkantet fad beklædes med madpapir eller bagepapir.
  • Chokoaldemassen hældes i fadet og bredes ud.
  • Pynt evt. med lidt frysetørret bær. (Jeg brugte hindbær).
  • Kom film over fadet og stil det koldt. Enten i køleskabet eller udenfor, hvis temperaturen er til det.
  • Efter et par timer kan den skæres ud i små stykker.
  • Velbekomme!



mandag den 8. december 2014

Chokoladecookies

En cookie med chokolade og appelsin smag.
Hviletid: 4 timer
Bagetid: 10-15 min.
Antal: ca. 25 stk.
Det skal du bruge:
  • 125 g havregryn
  • 125 g hvedemel
  • 125 g sukker
  • 3 spsk. kakopulver
  • 65 g smør
  • 2 æg
  • ½ tsk. hjortetaksalt
  • ½ tsk. vaniljesukker
  • skal af 1 appelsin
  • 50 g hakket mørk chokolade
Pynt:
Mandelflager/splitter

Sådan gør du:
  • Havregryn, mel, sukker, hjortetaksalt, vaniljesukker blandes sammen i en skål. Smørret smuldres i blandingen, og kakaopulver, appelsinskal og chokolade blandes i.
  • Saml hurtigt dejen med æg og pak dejen ind i film.
  • Lad dejen hvile i 4 timer i køleskabet.
4 timer senere
  • Tænd ovnen på 180 grader.
  • Tril små kugler af dejen, og mas dem ud til små kager.
  • Kom dem på en bageplade med bagepapir og pensl med lidt æg eller mælk.
  • Kom herefter mandelflager/splitter på.
  • Bag kagerne i ca. 7-10-15 min. alt efter ovn og vurdering.
  • Afkøles inde de kommes på dåse.
  • Velbekomme!

mandag den 1. december 2014

Citronsmåkager med mandler

Glædelig 1. december!
Her kommer den første julekage til julebagningen.
Opskriften kommer fra magasinet Mad!.

Hviletid: 4 timer
Bagtid: 10 min.

Antal: ca. 25 (så lav gerne dobbelt portion)

Det skal du bruge:
  • 125 g smuttede mandler
  • korn af 1 vaniljestang
  • 125 g hvedemel
  • 125 g sukker
  • ½ tsk. hjortetaksalt
  • 65 g smør
  • skal af 1 citron
  • 1 æg
Pynt:
  • 1 æg
  • 1 pose usaltede pistacienødder
  • 1-2 spsk. sukker
Sådan gør du:
  • Smør skæres i tern og kommes i en skål.
  • Hæld mel, sukker og hjortetaksalt over, og lad det stå ca. 30 min. så det er til at arbejde med.
  • De smuttede mandler kommes i en minihakker med vaniljekorn og hakkes fint.
  • Smørret smuldres ud i blandingen.
  • Kom mandler op til melblandingen, og riv citronskal i.
  • Slå ægget ud og saml dejen hurtigt.
  • Rul dejen til en klump og pak den ind i husholdningsfilm. Læg den på køl i ca. 4 timer.
4 timer senere
  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Rul dejen ud til en passende tykkelse på et meldrysset bord.
  • Skær dejen ud i små firkanter og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Pensl dejen med æg og drys sukker og hakkede pistacienødder på.
  • Kom bagepladen i ovnen og bag de små kager i ca. 10 min.
  • Velbekomme!





torsdag den 13. november 2014

Alt energi er gået til skolen!

Hold nu fast!
Jeg har ikke blogget i rigtig lang tid...?
Det skyldes nok en ting: UNI.
Jeg har simpelthen haft alt fokus på det nye spændende eventyr, som jeg startede på ca. 1 september (Informationsvidenskab og kulturformidling).
MEN vi nærmer os julen, og så vil jeg helt sikkert poste er par indlæg eller fem, med lækkert inspiration til juleguf.
Så "se hvert fald med" fra december af ;-)

mandag den 22. september 2014

Granola

Lav din egen granola/mysli. Så får du nemlig præcis de nødder, frø, kerner og tørret frugt/bær som du kan lide.

Det skal du bruge:
  • 5 dl havregryn
  • 3 spsk. hakket mandler
  • 3 håndfulde hakket valnødder
  • 3 spsk. hørfrø
  • 3 spsk. solsikkekerner
  • 2 tsk. kanel
  • 2 spsk. honning
  • 2 spsk. kokosolie

Sådan gør du:
  • Alt røres sammen.
  • Bredes ud på en bageplade med bagepapir.
  • Bages i ovnen i ca. 15-20 min. ved 180-200 grader.
  • Rør under vejs.
  • Velbekomme!

onsdag den 3. september 2014

Smarte fund i IKEA

Jeg var i går i IKEA med min søster. Jeg købte selv et par ting derinde. IKEA, synes jeg, er rigtig gode til at hjælpe med at finde løsninger, som kan hjælpe i hverdagen. Jeg vil nu dele et par af mine favoritter, nogen som jeg bl.a. købte i går, og andre fra deres nye katalog.


Kogeindsats - Slip for at koge kartofler og grøntsager i flere gryder. Med et kogeindsats, kan du koge kartofler og grøntsager i samme gryde, og uden at det bliver blandet sammen.



Gryderist - En meget let gryderist, som er god at have stående fremme, hvis man ikke ved, hvor den varme gryde lige skal stå, efter den er taget af varmen. Eller den kan bruges til afkøling efter man har bagt.

Avisholder - En avisholder eller en holder til alle sine vigtige papirer, som helst ikke må blive væk.


Stang med tilbehør - En stang som kan hænges på væggen i køkkenet, på kontoret, i stuen, på badeværelset og mange andre steder. Man kan hænge kroge og tilbehør på, så ens køkkenredskaber kommer til syne, og ikke optager plads på bordet. Man kan få et hav af beholdere, som man kan bruge til opbevaring.



søndag den 24. august 2014

Saltede mandler

Denne opskrift er en smule farlig, da den er rigtig nem at lave, og mandlerne er ekstremt vanedannende!

Det skal du bruge:
Til 100 g mandler
  • 100 g mandler
  • 2,5 dl vand
  • 60 g salt
Sådan gør du:
  • Vand og salt kommes i en gryde, og sættes i kog til salten er opløst.
  • Gryden tages af varmen og mandlerne kommes i.
  • Lad mandlerne trække i saltvandet i ca. 20  min.
  • Si vandet fra og læg mandlerne på en bageplade med bagepapir.
  • Rist mandlerne i ovnen ved 180 grader i 15-20 min.
  • Velbekomme!

mandag den 4. august 2014

Sommersalat #3

Jeg håber I alle har fået nydt sommeren enten her hjemme i Danmark eller i udlandet. Jeg håber også, at I har fået spist en masse lækker sommermad. Her kommer endnu en salat.

Det skal du bruge:
  • 4-5 nektariner
  • ½-1 agurk
  • 1 pakke halloumi ost
  • En håndfuld valnødder
  • 2-3 tsk. honning
  • Citronsaft
  • Salt og peber
Sådan gør du:
  • Skyl nektarinerne og agurken.
  • Fjern stenen og skær nektarinerne i små både. Kom dem i en skål med honning, citronsaft, salt og peber.
  • Skær agurken over på langs. Fjern "kernerne" i agurken med en ske, og skær den ud i små skiver, som ligner halvmåner.
  • Skær osten i skiver og steg dem på panden, til de er flotte og gyldne.( Kan skæres i mindre stykker.)
  • Kom agurken, valnødderne og osten i skålen, og bland det hele godt sammen.
  • Velbekomme!

torsdag den 17. juli 2014

Sommersalat #2

Sommer, sol og salat del 2.
I år har jeg haft plantet bønner i haven. Det har resulteret i, at jeg forleden kunne høste de første bønner. Og sikke et syn! Disse bønner er de største, flotteste og lækreste bønner jeg nogensinde har set!


Det skal du bruge:
  • Bønner (edamame/hestebønner)
  • Cherrytomater
  • Rødløg
  • Olie
  • Citronsaft
  • Salt og peber

Sådan gør du:
  • Tag bønnerne ud af deres bælg, og kom dem i en skål.
  • Hak cherrytomater og rødløg, og kom dem i skålen til bønnerne.
  • Tilsæt lidt olie, citronsaft, salt og peber.
  • Velbekomme!

onsdag den 9. juli 2014

Sommersalat #1

Sommer, sol og salat del 1.
Det skal du bruge:
  • Spidskål
  • Bladselleri
  • Æbler
  • Broccoli
  • (Man kan tilsætte lidt solsikkerkerner eller lidt valnødder)
Dressing:
  • 6-8 spsk. Skyr
  • Sød
  • Æblecidereddike
  • Salt og peber

Sådan gør du:
  • Bland dressingen i en stor skål. Forholdet på mængden er dressing er op til en selv. Smag dressingen til med sødme, syre, salt og peber.
  • Hak alt frugt og grønt i en mellemstørrelse.
  • Kom frugt og grønt i skålen med dressing.
  • Velbekomme!

fredag den 4. juli 2014

Vaniljegrød

En super lækker grød, som er perfekt at spise til morgenmad. Grøden laves aftnen før, og står i køleskabet og trækker til næste morgen. En skøn duft af vanilje breder sig, når låget tages af glasset. Man kan også spise grøden som en eftermiddags snack.

Det skal du bruge:
  • 2 dl havregryn
  • 2 tsk. chiafrø
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • Et par dråber flydende SØD
  • 3 dl mælk
  • Topping: frugt, bær, nødder...

Sådan gør du:
  • Kom alle ingredienser i et glas/beholder med låg.
  • Rør lidt rundt i grøden inden den stilles i køleskabet til næste morgen.
  • Tilsæt lidt ekstra mælk, hvis grøden er for fast.
  • Spis grøden med frugter, bær, nødder eller andet lækkert tilbehør/topping.
  • Velbekomme!

mandag den 30. juni 2014

Pita-Sandwich

En lille lækker anretning. Perfekt til at tage med enten på picnic, til frokost eller som en forret.
Det skal du bruge:
  • Pitabrød
  • Laks
  • Salatblade
  • Spirer
  • Peberrodssalat
  • Agurk

Sådan gør du:
  • Rist først brødet på begge sider, og lad det køle af.
  • Smør brødet med perrodssalat.
  • Byg derefter sandwichen op - salat, spirer, laks, agurk, spirer, salat.. 
  • Velbekomme!

torsdag den 26. juni 2014

Øreringe

Til dem som er interesseret, så har jeg lavet nye øreringe.
De nye øreringe er ørestikkers (de hænger ikke) og er lavet af Fimo.

Jeg har også stadig en masse lange øreringe, altså dem der hænger, hvis det har interesse.
Rigtig god dag :-)
Louise!

mandag den 23. juni 2014

Hama Frost/Frozen

Jeg passer en lille pige. Hun er helt vild med filmen Frost. Jeg lavede for noget tid siden Olaf, Elza og Anna fra filmen i hama perler. Det var et kæmpe hit!

Et tip til når man laver perler: Husk at spejlvende dine billeder/motiver hvis der er vigtige detaljer, som skal være på den ene eller anden side. Så får du det rigtige billede på den pæne side, og ikke den side der er strøget.
På billederne under kan du se hvad jeg mener :-)

Anna, Frost

Elza, Frost

Olaf, Frost




onsdag den 18. juni 2014

Fødselsdag!

18. juni 2014
Hurra hurra hurra...
I dag er det præcis 1 år siden jeg udgav det første indlæg, og startede denne blog op.
Indlægget kan genses lige her: Vandmelon saft
Der er sket en hel del fra starten og så til nu mht. layout og opsætning af indlæg.

Et tilbageblik i billeder på året der gik:
Juni






Juli






August






September






Oktober






November






December






Januar






Februar






Marts






April






Maj






Juni








Det har været et fantastisk mad år, og jeg ser frem til endnu et år med bloggen. Håber I stadig vil kigge med.
Hurra!
Louise

tirsdag den 17. juni 2014

Bagte nektariner

Bagte nektariner er oplagt som dessertvalg til disse dejlige sommertimer. Opskriften kommer fra bogen "Sunde Søde Sager" af Ditte Ingemann, som også står bag bloggen The Food Club.
Til 4 personer

Det skal du bruge:
  • 6 modne nektariner
  • 1 spsk. honning
  • 2 tsk. kokosolie
  • 250 g mascarpone (jeg brugte skyr)
  • 2 spsk. honning
  • 1 tsk. ren vaniljepulver (jeg brugte lidt vaniljeessens)
  • 4 spsk. usaltede pistacienødder

Sådan gør du:
  • Halver nektarinerne og fjern stenene.
  • Nektarinerne blandes med honning og kokosolie.
  • Læg dem med skindsiden nedad, på en bradepande med bagepapir, eller i et fad.
  • Bag dem i ca. 20-25 min. på 175 grader.
  • Rør mascarpone sammen med vanilje og honning, og hak pistacienødderne.
  • Anret de afkølede naktariner med creme og pistacienødder.
  • Velbekomme!

mandag den 9. juni 2014

Juice #4

Endnu en opskrift på juice. Denne er med mange af de samme ingredienser, som nogle af dem jeg har lavet før, dog har denne også en citron med. Husk at du kan bruge "resterne" til at bage med. Se mit sidste indlæg: Muffins med rester fra juice

Det skal du bruge:
  • Rødbeder
  • Gulerødder
  • Æbler
  • Appelsiner
  • Citron

Sådan gør du:
  • Skræl de ingredienser, som skal skrælles, og kom så ellers alle ingredienserne i juicemaskinen.
  • Kom juicen i flasker, og stil dem på køl i en times tid.
  • Velbekomme!

onsdag den 4. juni 2014

Muffins med rester fra juice

Jeg har i lang tid tænkt på, om man ikke kunne bruge frugtkødet/resterne til et eller andet, når man har lavet juice. Og jo det kan man! :D
Jeg har fundet en opskrift på muffins, hvor "resterne" fra juicen er brugt. Jeg fandt den her: High on Life
Et lille tip: Jeg kom først gulerødder, æbler og rødbeder i min juicemaskine. Tog resterne over i en anden skål, og fortsatte så med at lave juice med andre frugter og grøntsager.

Det skal du bruge:
  • 200 g mel
  • 250 g juicerester/pulp (f.eks. gulerødder, æble, rødbede)
  • 1 moden banan
  • 80 g rørsukker
  • 1 dl olivenolie
  • 3 æg
  • 3 tsk. bagepulver
  • 1-2 tsk. kanel
  • 1 nip salt


Sådan gør du:
  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Gør en muffinsbakke klar med papirforme.
  • Olie, sukker og æg piskes sammen i en skål.
  • Salt, kanel, bagepulver og mel røres i.
  • Pulp/rester røres sammen med den moste modne banan, og røres derefter i dejen.
  • Kom dejen i de små forme og stil bakke i ovnen i ca. 20-25 min.
  • Velbekomme!

søndag den 1. juni 2014

Pandekager med æble og havregrød

En anderledes portion pandekager. Disse lavet med havregrød og revet æbler. (Fundet på bloggen: Sofies Spisekammer)

Det skal du bruge:
  • 2 dl havregryn
  • 3 dl mælk
  • 3-4 æbler
  • 2-3 dl mel
  • 3 sammenpiskede æg
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • ½ tsk. kardemomme
  • 1½ tsk. natron
  • 1 tsk. sukker
  • 1/4 tsk. salt
  • Smør til stegning


Sådan gør du:
  • Kog først havregrøden med mælken og havregrynene. Lad det køle lidt af efter det er blevet til grød.
  • Riv æblerne groft på rivejernet.
  • Bland alle de tørre ingredienser sammen, og tilsæt så grød, revet æbler og sammenpiskede æg.
  • Steg dem i små klatter på en varm pande med lidt smør.
  • Kan spises med alt muligt på toppen: Æbler, banan, bær, nødder, sirup, honning.
  • Velbekomme!

mandag den 26. maj 2014

Krydderurteost

Smøreost med urter fra haven.

Det skal du bruge:
  • 2 Philadelphia neutral smøreost
  • 1 håndfuld persille
  • 1 hundfuld dild
  • 1 håndfuld purløg
  • Peber

Sådan gør du:
  • Kom osten i en skål.
  • Klip/hak urterne og kom dem i skålen.
  • Drys peber på og rør godt rundt i skålen.
  • Smør på et stykke knækbrød eller ristet rugbrød.
  • Velbekomme!

onsdag den 21. maj 2014

Rabarber-jordbær crumble

Det er foralvor ved at blive sommer, og noget af det bedste ved sommeren er alle de dejlige frugter, og grøntsager som netop er i sæson. Blandt disse kan nævnes rabarber og jordbær. Slå dem sammen og få den lækreste crumble til de lyse sommeraftner.

Det skal du bruge:

  • 450 g rabarber
  • 350 g jordbær
  • 2 dl sukker
Crumble
  • 80 g smør
  • 80 g havregryn
  • 70 g mandelmel
  • 60 g kokosmel
  • 50 g sukker

Sådan gør du:
  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Skær jordbær og rabarber i små tern.
  • Kom dem i en pose med sukker, og ryst det godt rundt.
  • Hæld det i et ovnfastfad, med lidt becel i bunden.
  • Havregryn, mandelmel, kokosmel og sukker blandes i en skål.
  • Smørret smuldres ned i skålen, og blandes med de andre ingredienser.
  • Kom crumblen over jordbær og rabarber, og bag i oven i 25 min. til den er blevet flot gylden.
  • Server gerne med iskold vaniljeis eller cremefraise.
  • Velbekomme!