lørdag den 31. august 2013

Chokolademousse med vaniljecreme og ristet nødder

Denne chokolademousse er uden fløde, sukker og smør. Er det noget du tør prøve? ;)
Husk at lave den i god tid, da den skal stå på køl og stivne i et par time, inden at den kan spises.
Der bliver ca. 3-4 glas alt efter glasenes størrelse.
Det skal du bruge:
Mousse:
  • 1 dåse kokosmælk
  • 120 g dadler
  • ½ knivspids salt
  • 4 tsk. kakaopulver med top
  • 1 godt drys vaniljepulver
  • 3 blade husblas
Vaniljecreme:
  • 1 pakke mascarpone
  • Vaniljepulver
  • Vaniljeessens
  • Sød
Pynt:
  • Mandler
  • Hasselnødder

Sådan gør du:
  • Kokosmælk og dalder kommes i en gryde, og sættes på svag-middel varme. (Det skal ikke koge)
  • Kakao og vanilje tilsættes gennem en sigte. Tilsæt salt.
  • Blend massen. Eventuelt med en stavblender.
  • Læg husblas i koldt vand. Når husblassen er "klar", kommes det op i gryden og røres ud i.
  • Giv det et kort opkog.
  • Fordel moussen i glas, og sæt dem på køl i et par timer. 
  • Rør alle ingredienserne sammen til vaniljecremen. Smag den til med sød og vanilje.
  • Rist mandler og hasselnødder på en tør pande. Lad dem køle af inden du hakker dem.
  • Når chokolademoussen har sat sig og er kold, lægges vaniljecremen oven på.
  • På toppen kommes de ristet mandler og hasselnødder.
  • Velbekomme.

fredag den 30. august 2013

Salg og Eovendo

Hejsa med jer
Jeg er ved at lave en side der hedder "SALG".
Jeg sælger ud at de vildeste ting fra min barndom. Bratz og Diddl! :)
Der kommer nok også til at ligge lidt andre ting med tiden, så hold øje, hvis du søger noget bestemt. Måske jeg har det? ;)


Louise

p.s.
Kender du Eovendo? Det er et program, hvor man tjener penge på at se og bedømme reklamer. Man tjener godt nok ikke meget, men jeg synes det er fint nok. Man kan vælge, hvornår man ønsker sine penge. Øjeblikkelig, ugentlig eller måndelig. Jeg har valgt måndelig. Pengene bliver bl.a. overført ved hjælp af PayPal. Sikkert og nemt. Jeg har lavet en Guldkode, som du kan indtaste første gang du logger på/når du opretter dig. Ved at bruge guldkoden, hjælper du mig med at få en bonus. Guldkoden er: guldlouise

Vil du hjælpe mig? ;)

onsdag den 28. august 2013

Frikadeller med courgette og gulerod

Trænger dine frikadeller til fornyelse? Og vil du gerne have flere grøntsager ind i billedet? Prøv disse frikadeller med gulerod og courgette. Disse frikadeller er rigtig lækre, og fyldt med smag.
Det skal du bruge:
  • 1 pakke hakket kalv og svin
  • 1 courgette
  • 6-8 gulerødder
  • 1 pose frikalet med dansk smag
  • 1 løg
  • Salt
  • Peber
  • Chiliflager
  • 2-2½ dl vand
  • Havregryn
HUSK: (Når du har rørt farsen, så start med at steg en frikadelle. Smag på den, og vurder om der skal mere salt, peber eller chili i resten af farsen.)

Sådan gør du:
  • Kom farsen op i en stor skål.
  • Vask, skræl (gulerod og løg) og riv/hak grøntsagerne. Tilsæt dem til farsen.
  • Kom frikalet i, og tilsæt vand.
  • Kom salt, peber og chiliflager i farsen.
  • Hvis du synes at farsen er ret våd, så tilsæt havregryn. Dog ikke for meget. Det er en vurderings sag ;).
  • Lad farsen trække overdækket i køleskabet, i så lang tid som muligt. Helst en time.
  • Varm en pande godt op. Kom becel på panden, og læg en frikadelle på. Når den er færdig, så smager du på den, og vurder smagen.
  • Når smagen er der kører du bare løs med at stege frikadeller.
  • Spis dem eventuelt med kartofler og kogte grøntsager. Eller med en skrive rugbrød.
  • Velbekomme.

mandag den 26. august 2013

Muffins med chokoladestykker og kardemomme

Skønne muffins med masser af chokolade, og en dejlig smag af kardemomme. Perfekte til når der skal hygges, eller hvis man bare har brug for en snack.
Det skal du bruge:
Skål 1
  • 230 g hvedemel
  • 70 g fuldkornshvedemel
  • 80 g perefct fit
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. kardemomme
Skål 2
  • 1 æg
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 2½ dl mælk
  • 40 g becel
  • 75 g groft hakket hvid chokolade
  • 85 g groft hakket mørk chokolade

Sådan gør du:
  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Gør en muffinsbakke/plade klar med muffinsforme.
  • Bland ingredienserne sammen i henholdsvis skål 1 og skål 2.
  • Bland skål 1 sammen med skål 2. Rør rigtig godt rundt.
  • Fordel dejen i formene.
  • Bag dem i 15-20 min. til de er flotte og gyldne.
  • Velbekomme.

fredag den 23. august 2013

kanelsnegle

Intet kan slå hjemmebagte kanelsnegle. Duften af kanel, som danser rundt i hele huset. Det søde hvide glasur, som lige giver sneglen det lille ekstra pift. Opskriften her er til ca. 24 snegle.
Det skal du bruge:
  • 80 g fuldkornshvedemel
  • 900 g hvedemel
  • ½ tsk. salt
  • 1 tsk. stødt kardemomme
  • 1 tsk. kanel
  • 50 g gær
  • 5 dl mælk
Fyld:(Du må selv vurdere, hvor meget du ca. vil bruge. Husk at smag efter, om der er nok kanel i.)
  • Rørsukker/sukker
  • Flydende becel
  • Kanel
Pynt:
  • Flormelis
  • Vand

Sådan gør du:
  • Hæld mælken i en gryde, og varm den på svag varme.
  • Smuldre gæren i en stor skål, og hæld den lune mælk over.
  • Opløs gæren.
  • Tilsæt salt, kardemomme og kanel. Rør godt rundt.
  • Tilsæt melet og ælt dejen godt. Nu længere du ælter dejen, nu bedre bliver den.
  • Sæt dejen til hævning i 30 min, og tænd ovnen på 200 grader.
  • Lav fyldet, som skal i sneglene.
  • Rul dejen ud, (del dejen i to, da den er ret stor), og smør kanelfyldet på.
  • Rul den sammen, på den lange led, og skær sneglene ud.
  • Læg dem på en bageplade, og pres dem eventuelt lidt ned med din håndfladen.
  • Lad dem efterhæve i 15 min.
  • Bag sneglene i ca. 20 min. eller til dejen er gylden.
  • Lad dem køle helt af, inden du hælder glasur over.
  • Velbekomme.

torsdag den 22. august 2013

Oksekødhapser

Min mor lavede oksekødhapser, (hun fandt på navnet), den dag jeg skulle køre vogntur med min klasse. Jeg har efterfølgende lavet dem, men jeg har snydt! Jeg brugte en færdigkøbt dej, som bare skulle rulles. Bum. Jeg brugte en pizzadej, men vil nok vælge en anden dej, næste gang jeg laver dem.



Det skal du bruge:

  • Kødsovs
  • Brøddej (hjemmelavet eller købt)
  • 1 æg til pensling

Sådan gør du:
  • Sæt ovnen til 200 grader.
  • Beklæd en bageplade med bagepapir.
  • Rul dejen ud.
  • Find et glas, som er okay stort i diameteren.
  • Lav "cirkler" med glasset i dejen.
  • Kom en klat kødsovs på en "cirkel".
  • Læg en anden "cirkel" over, og med en gaffel maser du de to cirklers kant sammen.
  • Pensel med æg.
  • Bag dem i 15 min. eller til de er gyldne.
  • Velbekomme.

søndag den 18. august 2013

Morgenmadsmuffins

Bag disse muffins en søndag, så er der nem og hurtig morgenmad, til de dage i ugen, hvor det går lidt stærkt. Bare grib en muffin og af sted med dig. Disse muffins indeholder bl.a. blåbær, havregryn og hørfrø.
Der bliver omkring 20 muffins.
Det skal du bruge:
Skål 1 (tørre ingredienser):
  • 675 g mel
  • 155 g havregryn
  • 20 g hørfrø
  • Et drys kardemomme
  • 2 1/4 tsk. bagepulver
  • 1/4 tsk. salt
Skål 2 (en stor skål. Her skal det hele samles i):
  • 150 g blødt smør (becel)
  • 175 g sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker/pulver
  • 4 æg
Skål 3:
  • 1 pose frosne blåbær
  • lidt mel

  • 4 dl kærnemælk

Sådan gør du:
  • Tænd ovnen på 200 grader
  • Bland de tørre ingredienser (skål 1) godt sammen, og stil skålen til side.
  • Put blåbær i en skål (skål 3) og drys lidt mel over. De skal lige være dækket over, men stadig ikke for meget mel.
  • (Skål 2) Pisk smør med sukker. Tilsæt vanilje og æg - et æg ad gangen.
  • Tilsæt halvdelen af de tørre ingredienser (skål 1) til skål 2 og bland rundt.
  • Tilsæt kærnemælken.
  • Kom resten af de tørre ingredienser i skålen.
  • Tilsæt blidt blåbær til dejen, og vend dem forsigtigt rundt.
  • Put dejen i muffinsforme. (Jeg brugte de store, som kan stå selv).
  • Bag dem i 15-20 min. Husk at tjekke, om de er klar. Der skal ikke hænge dej på gaflen eller andet, når du stikker i dem.
  • Velbekomme.

Til de chokoladeglade: Min veninde er ikke vild med blåbær, men elsker chokolade. Jeg tog lidt af dejen, inden jeg kom blåbær i, og til satte lidt sager efter hendes smag.Tilsæt 1½ tsk. kakaopulver og ½ plade chokolade. Hak chokoladen, sigt kakaopulver, og bland det i dejen.


torsdag den 15. august 2013

Chokoladepavlova

Dette er ikke opskriften, på bare en "almindelige" pavlova. Dette er opskriften på en chokoladepavlova! En pavlova er en slags marengs masse. Rigeligt med sukker.
Det skal du bruge:
  • 6 æggehvider.
  • 300 g sukker.
  • 3 spsk. kakaopulver.
  • 1 tsk. eddike.
  • 65 g mørk chokolade, fint hakket.
Til toppen:
  • Fløde / cremefine til pisk.
  • Hindbær / blåbær.
  • Chokoladespåner.

Sådan gør du:
  • Tænd ovnen på 180 grader.
  • Pisk æggehvider.
  • Tilsæt en skefuld sukker ad gangen.
  • Tilsæt resten af ingredienserne.
  • Beklæd en bageplade med bagepapir.
  • Form dejen til en cirkel på bagepladen.
  • Put den i ovnen og skru straks ovnen ned til 150 grader.
  • Bag pavlovaen i 45 min.
  • Lad den køle helt af.
  • Pisk fløden og fordel ud over pavlovaen.
  • Pynt med friske bær og chokoladespåner.

onsdag den 14. august 2013

Rugbrød med Torskerognssalat

Denne opskrift kommer fra en god ven, som også er søster til min Loppebuddy ;)
Det er en dejlig, frisk og lækker salat, som smager godt på en skive rugbrød.
Det skal du bruge:
  • 1 dåse torskerogn
  • Græsk yoghurt / Creme fraise
  • 1 løg
  • 1 bundt purløg
  • Salt + peber

Sådan gør du:
  • Få torskerognen ud af dåsen, og op i en skål. Mos torskerognen med en gaffel.
  • Tilsæt græsk yoghurt / creme fraise.
  • Hak løget fint og kom det op i skålen.
  • Hak purløg og tilsæt til skålen.
  • Bland det hele godt sammen, og smag til med salt og peber.
  • Spises på en skive rugbrød.
  • Pynt med purløg.
  • Velbekomme.

fredag den 9. august 2013

Nutella

Jeg har set rigtig mange bloggere, som har lavet deres eget "Nutella" / chokoladesmørepålæg. Jeg tænkte, at jeg da så også måtte kaste mig ud i dette hit. Opskriften er fra Claus Meyer.


Det skal du bruge:
  • 100 g mandler
  • 100 g hasselnødder
  • 150 g mælkechokolade
  • 200 g mørk chokolade
  • 5 dl sødmælk
  • korn fra ½ vaniljestang
  • 50 g honning


Sådan gør du:
  • Kom mandlerne i en gryde med kogende vand, og lad dem blanchere i 3 min.
  • Skyl dem i koldt vand, og smut dem.
  • Lad dem herefter tørre på et rent klæde.
  • Forvarm ovnen til 180 grader ved varmluft.
  • Fordel de smuttede mandler og hasselnødderne i hver sin ende af en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Rist i 10-15 min., til de er gyldne, og hasselnøddernes hinde løsner sig.
  • Tag pladen ud af ovnen, og lad mandler og nødder køle af.
  • Gnid hinderne af hasselnødderne i et rent viskestykke.
  • Hak mælkechokolade og mørk chokolade groft, og kom begge dele i en skål.
  • Smelt chokoladen i et varmt vandbad.
  • Stil skålen til side.
  • Pisk sødmælk, vaniljekorn og honning sammen i en gryde, og bring det i kog.
  • Kom mandler og hasselnødder i en foodprocessor, og kør dem til en pasta.
  • Tilsæt det smeltede chokolade og derefter den varme mælkeblanding, og kør hurtigt blandingen sammen.
  • Fordel chokoladesmørepålægget i helt rene sylteglas.
  • Opbevar "Nutellaen" i køleskabet, hvor det kan holde sig i ca. 1 uge.
  • Velbekomme.


In English: What you need:
  • 100 g almonds
  • 100 g hazelnuts
  • 150 g milk chocolate
  • 200g dark chocolate
  • 5 dl whole milk
  • ½ vanilla pod
  • 50 g honey

What to do:
  • Put the almonds in a pot with boiling water and let them blanch for 3 minutes.
  • Rinse them in cold water, and slip them.
  • Let them dry on a clean cloth.
  • Preheat the oven to 180 degrees by hot air.
  • Spread the almonds and hazelnuts in each end of a baking tray lined with baking paper.
  • Toast for 10-15 min., until they are golden and the hazelnuts skin come loose.
  • Remove the plate from the oven and let almonds and nuts cool.
  • Rub the skin of the hazelnuts in a clean tea towel.
  • Chop the milk chocolate and dark chocolate, and come both in a bowl.
  • Melt the chocolate in a hot water bath.
  • Set the bowl aside.
  • Whisk the milk, vanilla seeds and honey together in a saucepan and bring to a boil.
  • Put almonds and hazelnuts in a food processor and run them into a paste.
  • Add the melted chocolate and then the hot milk mixture and run the blend quickly together.
  • Distribute the “Nutella” in absolutely clean canning jars.
  • Store the homemade “Nutella” in the refrigerator where it will keep for approx. 1 week.

tirsdag den 6. august 2013

Raw cashew cake

Her kommer en opskrift på en Raw Cake. Den smager dejligt, og er en anderledes kage man kunne servere til sine gæster. Kagen har en hård bund, med cremet fyld.
Det skal du bruge:
Bund:

  • 2 håndfulde mandler
  • 1 bakke dadler
Fyld 1:
  • 2 poser rå cashewnødder, uden salt og andet smag. (De skal ligge i vand i mindst 5 timer)
  • Saften fra 2 citroner
  • 1 vaniljestang
  • 2 spsk kokosolie
  • 2 spsk honning
Fyld 2:
  • Halvdelen af fyld 1
  • Hindbær
Sådan gør du:
  • Start med at lægge cashewnødderne i vand. De skal stå i vand i mindst 5 timer.
  • Bund: Kør mandlerne i en foodprocessor. De må godt have lidt struktur. Fjern sten fra dadler, og kom dem op til mandlerne. Kør massen godt rundt, så den bliver samlet. Fordel massen i en springform. Pres den godt ud, så hele bunden af springformen er dækket til. Stil den i køleskabet mens du laver fyldet.
  • Fyld 1: Varm kokosolie og honning sammen (ved lav varme, eller kom det en hurtig tur i mikro ovnen. Alt efter hvor "Raw" du er ;) ). Tilsæt alle ingredienser til fyld 1 i en foodprocessor, og kør det til det er en cremet masse. Smag fyldet til, og tilsæt eventuelt mere citron, honning eller kokosolie. Fordel halvdelen af fyldet over bunden. Resten af fyldet bliver i foodprocessoren til fyld 2.
  • Fyld 2: Tilsæt hindbær til resten af fyldet, og kør det godt på foodprocessoren. Kom fyld 2 på resten af kagen. Stil kagen i køleskabet i 1 time inden serveringen.
  • Velbekomme.

søndag den 4. august 2013

vaniljeis med chokoladeovertrukket peanuts

Denne opskrift kommer fra kogebogen "Newyorker by Heart" af Birthe, som har bloggen af samme navn newyorkerbyheart. Denne is er rigtig nem og rigtig lækker. Den skal hverken på ismaskine eller røres i.
Det skal du bruge:

  • 3 dl piskefløde
  • 6 pasteuriserede æggeblommer (3 bægre)
  • 75 g sukker
  • korn af 1 stang vanilje
  • 2 dl saltede peanuts
  • 50 g god mørk chokolade.

Sådan gør du:
  • Bræk chokoladen i mindre stykker, og smelt over vandbad.
  • Kom de saltede peanuts i, og rør rundt.
  • Hæld dem ud på en bageplade med bagepapir, og skil dem ad med gaffel.
  • Stil dem køligt, til chokoladen et stivnet.
  • Pisk fløden stiv.
  • Pisk æg, sukker og vaniljekorn samme. Tykt og lyst.
  • Vend æggemassen i flødeskummen. (Vær forsigtig. Lette tag)
  • De chokoladeovertrukket peanuts blandes i.
  • Hæld massen i en beholder, som kan tåle at komme i fryseren.
  • Frys massen i mindst 5 timer.
  • Der skal ikke røres i det eller noget.
  • Velbekomme.


fredag den 2. august 2013

tomatsalat

En frisk salat med tomat og en sødlig dressing.
Du kan enten lave salaten på et fad, eller servere den i små skåle. Målene her er til 3 personer, med hver deres skål.


Det skal du bruge:
Salat:
  • 1 hjertesalat
  • ½ bakke naturgrønt
  • 2 store tomater
  • 1 æble
  • 1/4 rødløg
  • 1/3 salatost i tern
Dressing:
  • Hørfrøs olie
  • Æbleeddike
  • Sød
  • Salt
  • Peber

Sådan gør du:
  • Lav dressingen først. Et skvulp af hørfrøs olie og æbleeddike. Lidt sød, salt og peber. Dressingen skal være sød, men stadig have smag af æbleeddiken.
  • Skyl alle frugter og grøntsager godt. Pluk små blade eller hak salaten. Det skal ikke være fint hakket men heller ikke for store stykker. Kom naturgrønt ovenpå.
  • Skær tomaten i skiver og fordel på salaten. Gør det samme med rødløget.
  • Fjern kernehuset fra æblet. Skær det i tern og kom over salaten.
  • Pynt toppen af salaten med osten, og fordel dressingen over.
  • Velbekomme.